NB!
Denne historie er virkelig, oplevet af en virkelig person. Personen ønsker dog at forblive anonym, derfor bruges et fiktivt navn.
Dagen i dag er mandag. Ester vågner kl 8.30. Naa, når sandheden skal frem nok nærmere kl. 9. Bussen til byen går 9.27, så påklædning blev igen igen træningsbukser og sweater. :D Med bussen ind og løb op til hendes gode ven Jack. I kender alle sammen Jack, for Jack er den seje frisør fra Danmark, der snakker som et kvindfolk og klipper som om Esters hovede var en pynte busk (Når man fare vildt fordi ens pandehår er for langt, er det på tide at gå til frisør). Det var lidt skægt, for Ester vidste godt at Jack elskede at fortælle om alle de kendise han klipper, så det spurgte hun jo selvfølgelig ind til. ;) Fritsen blev fin og flot og så fik Ester da også rabat.
Glad og tilfreds med et helt nyt syn på verden, gik Ester ned til supermarkede for at købe ind til lækker salat. Hun fandt Feta fra Arla, men det var da godt nok alt alt alt for dyrt, så hun valgt en billigere model. Nå ja, man behøver vel ikke at købe dansk, når man ikke er hjemme. Og og og og guess what! Så fandt hun også sild! Jo i hørte (Hørte?!) helt rigtigt. Vaske ægte rigtige sild. Hun var så tæt (Det vises lige i for af mellemrummet mellem to smilyes: (: :) ) på at smide et glas i kurven, lige ind til hun kunne høre hendes huskameraters stemme i hovedet og så orkede hun ikke at høre på deres brok. Men en dag. Den dag hun bliver virkelig silde-trængende, så ryger glasset ned i kurven. :) Hah, hun blev faktisk nød til at slå ordet Sild op på hendes Smatphone for at være sikker på at det var sild. Nå ja ja, skæg og ballade.
Endnu mere glad og tilfreds gik Ester ned til bussemanden, som faktisk bare holdte og ventede på Ester. Eller det vil sige, han havde lukket døren, men Ester må have set meget gal ud, for han åbnede den da igen. "Thanks mate".
Da Ester steg ud af bussen mødte hun hendes ven Dennis, der var på hans vej op på bjerget. De aftalte at gå for en tur sammen deroppe i højterne. Hjem, skifte og så ud af døren igen. Nå ja, fetaen. Ind igen, fetaen ind i køleren og så ud af døren. Resortet er ikke så travlt mere, så ingen kø. Ester steg ind i gondolen, sammen med en lokal dude. Skæg og snaksaglig fyr, det gør altid turen op noget kortere. Sneen dalede meget hysterisk omkring Ester, men det skulle ikke stoppe hende i at få et par dejlige timer. Første run. Endelig fik Whistler 27 nye cm sne. For alle der følger med og ikke er ski anso... aso... asosat (åhhh i ved hvad jeg mener...), så betyder nye sne en f a n t a s t i s k run ned. Helt fantastisk! Ned og hen til midt gondolen. Her steg Ester ind i en kabine med en ældre dame og tre ældre herre. Alle skier. De snakkede vidt og bredt, især om ski og bjergene. På et tidspunkt blev samtale ført i en lidt akavet retningen af den ældre søde dame, om "de irreterende snowboardere som ødelækker alle de gode runs med deres board" og "hvordan de smadre pukkelpisterne". Derefter kiggede de alle hen på Ester, en af herrene lidt undskyldende spurgte og om Ester var lokal. Inden hun fik sagt noget spurgte den ældre søde dame, om Ester var en af de herres søn. Og nej dame, Ester var ikke en af de herres søn, hun var faktisk rejsende og nåå ja.. En pige. Selvom Ester havde hjelm på, behøvede hun vel ikke at være en dreng. Anyways, den ældre dame slap ikke Ester. Hun snakkede hele vejen hen til pisten. Om hvad spørg i? Det ved Ester heller ikke. ;) Sneen var lækker og Ester hun fik fire lækre runs!
Hjem og i bad, hurtig hurtig hurtig. Drengene gik i gang med at gøre rent i huset, det mente Ester måske også var ret så tiltrængt! Tøj på, te i hånde og ned på arbejde. 7 timers arbejde med en stak herlig kollegaer blev overstået. Selvom sæsonen ikke er særlig travel lige pt, føles tiden til at flyve for Ester. På vej hjem tænke Ester over hendes dag. Sikke en dag!
Livet kan godt føles lidt træls når, man går i sne op til knæene og får våde storetær. Når man tager sin mad ud fra mikrobølgeovnen igen. Når man høre alle kollegaerne snakke om, at samles oppe på Whistler dagen efter kl. 9. Og når man opdager at den altid sure headchef er på arbejde.
Men når sne op til knæerne betyder en vild powder dag oppe på pisterne dagen efter. Og når maden man tager ud af mikrobølgeovnen, er en hjemmelavet wok, som ens roomi har sat i køleskabet med ens navn på. Når man selv er én af kollegaerne der skal mødes på Whistler næste morgen kl. 9. Og når man får en roder i håret af headchefen med ordene "You are so cute", når man kommer og bliver sendt hjem med orden "Mountain all day tomorrow, thats my gils" efterfulgt af en high five... Så er livet nu alligevel ikke så ringe endda! ;)
Jeg vil gerne sende et par personlig hilsner:
Tusinde tak til Michael, Loa og Mads for den herlige pakkekalender som de var så himmel herlige at sende til mig! Da jeg modtog den den 13. December, havde jeg en lækker formiddag. Ved nogle af jer hvor hurtigt man kan åbne 13 gaver? Nej. På ikke ret lang tid kan jeg så fortælle jer. Anni 8 år, var i himlen. Sokker, julekort, slik (an mas!) og selvfølgelig det dejlige brev, gjorde julen helt speciel!
Tusinde tak for det flotte julekort fra Kisser og Kalle. Jeg har læst det mange gange. Først og fremmest for at få tydet Kalles skønskrift, men også fordi det er varmede ord i en kold tid! Mest af alt hlæder jeg mig til at fortælle jer to om mit store eventyr! Tusinde tak Kalle og Kisser!
Tusinde tak til Jane og Ulrik for ikke blot et men to julekort. Et af dem et langt brev, skrevet som kun Jane kan skrive det. Ikke nok med det, var en lille nissemand hoppet ned i kuverten med en lang række dannebrog flag, som hænger så fint oppe i stuen. Man skal vel lige ridste sit teritorium op. ;) I er altid så betænksomme. Jeg vil snarrest muligt, få svaret på alle de mange spørgsmål og få den sendt retur! Tusinde tak! :)
Til sidst tusinde tak til far, mor og Britter for en lækekr julepakke. I kender allesammen min mor, hun havde fået købt en masse lækre og sjove ting ind. Var klar til at putte det ned i en pakke og sende det. Lige indtil hun fandt ud af hvor meget hun kunne spare ved at putte det hele ned i en bobbelplast kuvert istedet. Åh moar altså, du er så skøn! :D Nissehue, sangbog, Anders and og (endnu mere) slik er lige det man godt kunne tænke sig! Tilmed havde britter lavet en kollage med billeder af alle dem og det, de ved jeg savner allemest. En kollage der bragte både et smil, men også en lille tåre frem! Tusinde tak mor, far og Britter for jeres støtte. Jeg elsker jer!
Jeg vil (som Anni Nielsen) gerne ønske alle en rigtig glædelig bagjul og et godt nytår. Må det nye år bringe lige så mange gode minder som den ny gav os!
Gude bevare...
Hahaha, nej pjat. See you later mate! ;)
