Livet er kort, hvorfor ikke være venlig?

Puha det er efterhånden længe siden! Kom nu ind i kampen Anni Nielsen. :) Men jo, det er stadig for vildt at være i dette enorme land. Jeg har siden sidste oplæg boet på Fireside Lounge. Det fantastiske sted hvor man tager skoene af inden man går inden for. Som jeg og de andre kom til at snakke om, blev Fireside vores nye hjem. Kender I følelsen af at have gået udenfor i regnevejr hele dagen, er gennemblødt helt ind til leveren, og så kommer man op i huset. Det hele er genkendeligt, der er lunt og man kan høre latter fra nogle mennesker man holder utrolig meget af. Det sted kalder man hjem. En latter fra personer man ville kalde sin familie. Vi blev Firesidefamilien! Flere personer flyttede ud, men kom tilbage flere aftener. Sjovt. Selv de tre drenge Josh, Cam og Ben har lovet at komme tilbage, selvom de er kørt seks timer østpå til Big White, for at finde arbejde.

Vi er alle blevet "smidt ud" fordi alle medlemmerne skal gøre rent i denne weekend. Som altid var det søgeligt at skulle forlade stedet til morges. Heldigvis er Whistler ikke så stort, så vi ses allesammen hele tiden. Herligt!

Der er sket så mange ting, at jeg knap nok kan huske dem. Små sjove ting:

Halina havde været småsyg i næste to uger, så jeg beordrede hende til læge. Jeg smuttede ned til en lille by, Creekside, for at få lavet min bankkonto. Dennis (en tysk gut) og jeg spurgte en kvinde om vejen til et lægehus, hun tilbød at køre os til the Village, for at finde et lægehus. Vi takkede pænt nej, for jeg skulle jo have Haline med. Hyggeligt at snakke med dig. Ti minutter senere stødte jeg ind i hende i banken igen. Vi faldt i snak og hun gav mig en masse tips omkring overlevelse i Whistler. Hun tilbød igen, at vi kunne køre med hende, hun skule alligevel derind. Jeg tøvede, for jeg ville da ikke besvære hende. Men da hun lovede ikke at kidnappe mig, takkede jeg ja. Vi kørte ind til Fireside, jeg befalede Haline ned til bilen og vi here we go ind til byen. En oplevelse der måske virker basal, men som gjorde meget stort indtryk på mig! At en fremmede uden videre tilbyder et lift incl. omvej, guide og garanti for non-kidnapning, det er for en dansker en stor oplevelse. Jeg fortalt hende, at alle canadiere virker så flinke, dertil svarede hun "Livet er kort, hvorfor ikke være venlig?" En livs filosofi alle burde efterleve. Vi takkede hende og begav os ind i en drop-in klinik. Efter at have ventet i tyve minutters tid, blev vi vist ind til lægen. En ældre herre, vældig flink og rigtig læge, med den håndskrift, som man ikke kan læse og alt det der. Men der var nu noget lidt sjovt ved ham. Han havde nemlig sin kuglepen nede i hans bukselomme, uden prop på.. Så den flink læge havde altså kuglepensstregner overalt omkring lommerne i hans beige bukser. Jeg kunne simpelthen ikke lade være med at stirre på alle de der streger og tænke "det der får du altså aldrig af igen mester." :)

Jeg har brugt den foregående uge på at skrive et CV, som jeg kunne være bekendt. Eller den engelske Joe og den canadiske Josh brugt tid på at skrive et CV, som jeg kunne være bekendt. Drengene rettede mine utallige stavefejl og pyntede med nogle smarte vendinger. Damen i jobcenteret var så begejstret, at hun gav mig hendes kort, så jeg kunne skrive til hende, når jeg fik et job. Tak drenge, i er nu dejlige! Jeg har siden delt omkring 30 ark ud. Jeg har ansøgt om arbejde 30 forskellige steder. Det er jo for vildt. Så jeg venter bare på at de alle sammen ringer til mig. :)

Det sjove ved at rende rundt og dele CV'er ud, er at støde ind i de andre. En af dagene stødte jeg ind i Lara, Jay, Naomi og et par andre. Vi besluttede os for at spise lidt let mad inde i byen. Pigerne tiggede mig om, at tage med dem i biografen og se Taken 2. Men oplevelse af en toer kan jo umuligt være så fed, når man ikke har set eteren. Jeg takkede nej, ønskede dem en god film og tog bussen hjem. Men hov da da, da jeg kom ind i gårdspladsen hjemme, var alle de andre på vej ud i bilen "Hvor skal i hen?" - "Ind og se Taken 2 og du skal med!" - "Jamen så okay!" Bum. Syv personer ind i en fempersoneres bil og af sted mod byen og her kunne jeg så hilse på pigerne jeg lige havde sagt farvel til ca. 30 minutter tidligere. Sjovt. Skøn film forresten. Den er værd at se! Hjem igen, nu ti personer i en fem personers bil. Men det må i altså ikke fortælle min mor. ;)

Vi har et par gang lavede mad samme hele hostellet, senest torsdag hvor den engelske Ollie havde fødselsdag. En bilfuld kørte til Squarmish for at handle billigt ind. På en lille time kan man lave burger, hotdogs, salat og kage til tyve personer. Endnu en fed oplevelse omkring langbordet. Endnu en oplevelse der lige nu giver mig sommerfugle i maven.

For søren da, jeg var lige ved at glemme min store bjørne oplevelse. Wauw, det var vildt! Vi sad en syv mand inde i stuen med hver sin computer (sikkert for at søge arbejde), da Adams telefon ringer og han spinger ud af stuen. Vi blev lidt overrasket, men tænkte da ikke mere over det, før han kom tilbage og råbte "Bear, bear, bear!" Alle stivnede et øjeblik, greb ud efter kamera og telefon og løb uden for. Der stod den. En ca. 1 årig sortbjørn kun, uden at lyve, ti meter fra os. Selvom vi alle tog billeder og snakkede sammen bevægede den sig stille og roligt forbi os, hen til et lille træ og begyndte at krads rygge. Det var den vildeste oplevelse indtil nu. En bjørn venner! Lige uden for vores hoveddør. Efterfølgende har jeg været mere bange for at møde en fyr af den pelsede type, end en fyr af den klamme type om aftenen på vej hjem. ;)

Fredag den 19. oktober blev vi alle ”smidt ud” fra Fireside. Jeg flyttede herefter ind hos Sven, den tysk/svenske fyr jeg mødte på Samesun. Her boede jeg samme med fem andre fyre, to svensk, en australsk og to tyske. Herlige drenge, men de var drenge.. Det sige jeg ud fra deres rengøring. Fy da, føj da. ;) Jeg lavede en god middag til dem fredag og så var vi kvit for to overnatninger.

Lørdag blev lidt af en dag, dagen hvor Jo, Gareth, Dave, Rory, Olli, El og jeg fandt vores nye hus. Det er en lidt sjov historie: De fem dreng, Jo og jeg havde en aftale med Jim, en ældre herre der udlejer huse. Han havde et hus i Nordic, 2 minutter fra Creekside og 20 sekunder fra bussen. Vi trådte ind og fik en rundvisning i det tre etager store hus. Det viste sig, da vi kom ind i stuen, at Jim faktisk havde en kone. Hende fandt vi bag døren i stuen. Her stod hun bogstavelig talt fuldstændig tavs bag døren i en hel time, mens vi var der. Lidt skærmmende! Vi forklarede Jim at vi havde set på mange huse (dette var dog det første af dem) og vi kunne få det meget meget billigere end 3500 CAD/month. Jim tog sig god tid, cirka 4 sekunder før han slog 500 CAD af. Vi fik lov til at gå os en tur og snakke om det ”men i skal skynde jer, for der er fem andre grupper der vil se på huset.” Mærkelig nok så vi aldring andre grupper omkring huset, og vi stod alligevel på parkeringspladsen og diskuterede. Konklusion: Jim er desperat for at komme af med huset. Vi kom frem til at vi aldring ville finde noget billigere, så vi sagde pænt ja tak til det store hus. Søndag eftermiddag kl. 14 flyttede syv glade teenager ind i deres første hus i Whistler, Canada! Det er for vildt der her! Jeg er nu flyttet i hus i Canada. Vi har brugt de sidste par dage på at gå i re use it center og købe gamle ting til vores nye hus. :) Jeg vil hoppe på bussen ind til byen og spise en dejlige billig middag sammen med alle de andre, vi skal nemlig fejre at Jo har fået et job og planlægge fødselsdag/house warming til i morgen aften.
Vi får først internet på torsdag, så jeg venter lige med at ligge billeder op. ;)
Note til mig selv: jeg er ved at være trært at af blive forvekslet med tyskere og blive spurgt om mit sprog ikke er tysk..

Thanksgiving, hvad er det nu lige det? Nå ja, det bedste!

Jep, det er blevet mandag. Jeg har nu været i Canada over en uge. Og jeg skulle ellers hilse og sige at det går stærkt herover. Klokken er 18:27 og jeg sidder i en stor fællesstue i Whistler. Væggene er belagt med træ, stor pejs, brune læddersofaer og dæmpet lys. Da Whistler er i højderne, sidder jeg nu med den smukkeste udsigt over bjerge belagt med tusindevis af grandtræer. Jeg kan også se en gletcher og skilifterne. Her er ingen sne nu, men hostel faderen mener at "denne gode sommer, kun kan resultere i en god vinter." Yes mand! Jeg smutter ned i byen i morgen og begynder min jagt på job og et sinnummer. Ja så tænker i nok, hvad er et sinnummer... Ligesom jeg gjorde. Men man skal åbenbart have sådan et for overhovedet, at få lov til at arbejde i Canada. Men det fortalte den s**** svensker jo ikke mig. Skidt pyt. ;) Jeg ankom omkring kl. 15 sammen med Halina, Phillipp og Aaron. To gutter Halina og jeg mødte på Samesun, der alligevel skulle samme vej. Vi bor nu i et billigt firemands værelse. Sagen er at det værelse vi havde booket, ikke var ledigt. Så Hostel faderen måtte upgradere os til et privatroom. Jeg ved ikke lige hvad forskellen er, men det pleje,r at være positivt når man bliver upgraderet. :) På Fireside Lounge skal man tage skoen af i gangen og nyde sig selv. Herligt sted!
Nå hvad er der sket siden sidst..? Jo selvfølgelig, Thanksgiving. I dag, mandag, er det Thanksgiving, men mange spiser Thanksgiving dinner søndag aften. Det gjode vi også. For at alle her er helt med træder Annis free guideservice lige til. Man holder her i Amerika Thanksgiving, for at fejre at høsten er i hus. Heraf kommer alt manden. Tilmed holder man Thanksgiving sammen med dem man har kærest for at takke dem for alt og man takker gud, med en bordbøn. Ulla og jeg blev hentet at Delia og Isabella. En lille halv time fra dowtown holdt vi ind ved et chamerende lille hus. Her tog værtinden Beverly imod os, men et stort smil og et enormt overskud af positiv energi. Sikke en kvinde. Jeg blev skubbet ud i haven, hvor hele familien ventede, hey hey hey. Vi var omkring 16 personer i en stue, der højst kunne rumme 3. Vi dækkede op, satte os til bords. For at skab det helt rigtige billede for jer, så sad jeg i en lænestol. Beverly bar alt maden ind, på noget der ligner et kvarter, det ene mere mystisk af udseene end det andet. I Danmark er vi van til at sende alt rundt, det gør man ikke i Canada. Her rejser alle sig bare op og kalder på det de mangler.. I kor. Så hele stuen var kaos i en ti-tolv minutter indtil alle havde fået fyldt (!) deres tallerkner med kalkun, flødekartofler, sovs, brocoli salat (lignende), bønnesalat, rosenkålsalat, stoffing af den ene og den anden slags, rødkålsalat og sidst men ikke mindst tranebærsovsen. Åh min gud. Ja, det så måske lidt pusseløjerligt ud, men er i vimmersvej det smagt godt. Da vi alle havde lagt bestikket 14:20, diskuterede vi hvor smart det var at tage cowboybukser på og så spiste vi da lige en fødselsdagslagkage også. Ulla's storesøster har fødselsdag i morgen. :)
Jeg har aldrig i hele mit liv følt mig så velkommen blandt 16 fremmede personer. De krammede og kyssede mig og bød mig velkommen i deres familie. De fortalte om deres liv, hvor de bor og hvad de laver. Så åbne og oprigtige mennesker har jeg aldrig mødt før. De glædede sig alle til at se mig igen, om ikke før, så til jul. Hvis jeg kan og de stadig vil, ville en juleaften i deres nærvær være lykken.
Min første Thanksgiving, men nogle menneske jeg aldrig kan glemme, for deres venlighed!
Vi pakkede vores ting sammen igen og kørte hjem. Wow, jeg var rørt..
Da jeg kom hjem til hostellet i downtown igen, havde jeg en dyb samtale med den tysk/svenske pige Charlotta. Skøn pige. Senere stødte en tysk/svensk fyr til, Svenn. Da Charlotta gik genoptog jeg min pool lektioner. Fredag aften faldt jeg nemlig i snak med Crocodile Dundee fra Australien og hans engelske roomie Andy. Jeg havde godt set at Dundee var noget af en haj (ha ha ha) til pool, så jeg spurgte hvordan og hvorledes og bla bla bla. Så han har givet mig et par lektioner i at spille pool mere korrekt. Så gutter, pas på! ;) Men hvorfor kalder jeg ham Dundee. Jo, han var præcis sådan. En rigtig Australier med mærkelige smykker, og et roligt ansigt. Han tog alt ting heeelt stille og roligt. Og så var han pisse charmerende. Uha da da da. :)
Jeg har også bruget et par timer i et kæmpe stort Aqarium nær ved Stanly park. Flot sted, der var værd at besøge. Hold da op, sikke en uge det har været. Jeg kan ikke forestille mig at det kan blive ved på den her måde, for der sker bare så meget.

08.10.2012, 19:27, Whistler, Canada

Smuk, smukere, Anni! Ej, pjat. ;)

Igår, onsdag. Sikke en dag! Den startede lidt skægt ved morgenbordet hvor jeg snakkede med tre andre gutter, der havde været på den f l o t t e s t e tur op i bjergene. En anden fyr satte sine ting ved bordet, men fortrød da han så én som han kendte. Han tog sine tinge igen og sagde hurtigt "sorry dudes". Alt gik godt indtil han fik øje på mine.. Ja, jeg ved det faktisk ikke. Men han fandt i hvertfald ud af at jeg ikke var en "dude". Stakkels dreng, han blev så flov, at han var ved at tabe sin kaffe. ;)
Jeg tog mig en løbetur op af en chamerende gade ved navn Nielson st. og endte ved stranden. Hold da op. Prøv engang at lukke jeres øjne, forstil jer dette: lyden af "Corner of the Eath" af Jamiroquai i det ene øre, en blanding af lyden fra havet og lyden fra storbyen i det andet. Varmen fra solen. Synet af vandet, standen, med en smuk New yorker siluetten over på den anden side. Synet af par og legende børn i sandet. Duften af hav, friskt. Og en kilderen i maven, over at være der, midt i den nok smukkeste by i hele verden. Jeg begyndte pludselig bare at smile og jeg kunne slet slet ikke lade være. Jeg gik langs standen, havnen, under broen og op igennem byen. Så skønt!
Den oplevelse måtte jeg simpelthen fejre! ...Med et bad. ;)
Bagefter tag jeg vandreskoene på igen og vandre over Granville bro mod Granville Island. På haven fronten på Granville Island har de et meget berømt indendøres markede. Det var så chamerende. Jeg kunne købe mig fattig i mærkelige friske frugter, levende krabber, smukke stykker chokolade og hjemmelavede smykker! Det er på ingen måder sidste gang jeg er der! Haha, og så.. Hahaha. Jo, da jeg så sad og nød mig et dejlig bagel, hørte jeg fire kinetiske piger bag mig. Den ene tog billeder af de tre andre (selvfølgelig de er kinetiske). Så jeg spurgte dem selvfølgelig, om ikke jeg skulle tage et billede af dem alle sammen. De gik helt amok af glæde og inden jeg havde set mig om, havde de taget billeder af mig og fået min facebook. De var simpelthen så flinke!
Med denne søde oplevelse kunne jeg begive mig op til Ganville Island midte, op til Ulla. Her var jeg blevet inviteret på aftensmad, sammen med Delia og Isabella. Jeg hørte en masse om Ullas liv som kunstner og hendes historier om Danmark. Isabella viste mig et spil der hedder Minecrate. Dejlige pige! :) Middagen stod på kylling m. kartofler og grøntsagssovs. Til dessert blev der serveret is med æbletærte. Lækkert! Turen gik hjem mod Samesun med resten af æbletærten og ordene: den kan du da dele med dem du bor på værelse med. Så det gjorde jeg. Halina, Meike og jeg spiste tærte, talte med den sjove amerikanske Michael og så på drengene spille pool. Eller de diskuterede nu meste hvordan reglerne var. For som vi alle ved, er det den eneste måde man kan rede sin værdihed på: at håndhæve reglerne. ;)
Vi gik i seng, jeg sov som et barn og vågnede til endnu en solrig dag. Morgenmaden spiste jeg i dag sammen med et engelsk par, der havde mistet sin bagage. Virkelig surt! Hyggeligt at møde jer og held og lykke med at få jeres bagage tilbage.
Jeg har i dag brugt dagen sammen med Halina og Meike. Været i shopping center, kigget efter flotte fyre og drukket kaffe nede ved Canada place. Her mødte os den s m u k k e s t e udsigt fra havnefronten. Vi stod der i noget der ligner en time. Sådan noget der bare skal opleves!
Jeg lever primært af pasta og kaffe. Ja jo, jeg har set lyset: iced coffee. De putter min kaffe i et take away plastglas, fylder det med isterninger og stikker et sugerør i. Bum, kaffen der aldrig bliver kold, for det er den allerede. ;)
Jeg elsker at være her. Alle, som i alle, fortjener at opleve Vancouver, for det må være verdens smukkeste by!

04.10.2010, 20:08, Vancouver, Canada

Granville Island markede

Halin (venstre), Meike (højre)

Sur hjemløs, nysgerrige egern og smuk natur = en tirsdag

Kender i det at man vågner kl. 06.30 og tænker: f***! Jeg skal tjekke ud i dag og jeg har ikke booket noget andet sted at bo. Står op og skynder sig at booke tre nætter mere på Samesun. Men hov, tøv en kende. Tre nætter og jeg har da kun sovet to nætter i den halv gode køjeseng. Aha, jeg har booket til onsdag. Tilbage i seng og sove et par timer mere.
Dejlig morgenmad, hvor jeg bl.a. snakkede med.. Ja en eller anden pige fra Tyskland, der spurgte om ikke jeg ville chille med hende og hendes kammerat til quiz torsdag. Jo da, og så finder jeg jo nok også ud af hvad hun hedder. :)
Omkring ved 11 tiden begav Lisa, der kommer fra det sydlige Tyskland, og jeg mig ud på eventyr i Stanley park, inden hun skulle tilbringe tre dag i bus til Tronto. Stanley park ligger lige op og ned at Vancouver downtown, blot ti blokke væk. Fantastisk smukt! Der er omkring 8 km kyst omkring parken. Så det ene øjeblik står man midt i en skov og det andet står man nede ved kysten/stranden og kan se over på byen med højhuse og bjergtoppe i baggrunden.
Ej, så skal i høre noget mærkeligt: Jeg tog en masse billeder med min telefon, bl.a. ville jeg tage et af en chamerende lille træbro. Jeg havde godt set at der stod én på broen, men pludselig råber han at jeg skulle stoppe. Man kunne hurtigt se at det var en hjemløs (endnu en). Mens han går hen mod Lisa og jeg råber han, at jeg ikke må tage nogle billeder af ham og spørger og jeg har. Han følger efter os et stykke tid, men giver så op. Måske pga. dårlig kondition. ;)
Men vi gik i parken en tre, fire timers tid. Vi så bl.a. Lost Lagoon og Beaver lake. To vidt forskellige søer. Ved Beaver lake så vi bidemærker fra en bæver i træerne og bæverhjem ude i søen. Skægt. Vi så også helt tosset mange egerne, fire eller sådan noget. Og ja, det er mange, når man tænker på at vi kun har ét i hele Dk. Det ser man jo aldrig. ;) De var så nysgerrige at de løb her over tæerne på os. Da vi begav os ud af Stanley park, gik vi hen mod Canada place. En mærkelig bygning der ligner et stor skib (en lille bitte smugle) nede ved havnen. Her drak vi en tår dejligt take away kaffe og så på den smukke udsigt. Her så vi faktisk også en sæl i havnekanten. Skægt. :)
Turen gik hjem, hvor vi på vejen besøgte Dollarame. "Her koster alt en doller +" Ja okay... ;)
Skøn dag jo. Jeg har brsluttet mig for at besøge Vancouver Island en uges tid, på et tidspunkt inden længe.
Note til mig selv: Her vrimler med tyske backpakers og kinetiske Canadier. :)

20:58, 02.10.2012, Vancouver, Canada

Lost Lagoon

 

Kysten

En sten jeg ikke helt kan huske hvad hed

Skoven

Beaver Lake




Bæverhjem

Et af de mange nysgerrige egern

Canada place

Der er slet ikke plads til alle de sommerfugle i min mave!

Så er det startet... Mit Canadiske eventyr! Klokken er nu 10.06 her i Vancouver, en af Canada's største byer. Jeg bor på et hostel ved navn Samesun, de tre næste dag frem. Det ligger i Vancouver downtown. Jeg bor lige nu på værelse med fire andre piger, fra bl.a. Tyskland og Frankrig. Her er lækkert nok, god morgenmad, fin service og fed beliggenhed!

Men hele eventyret stratede i går søndag, hvor mor og fra køret Asbjørn og jeg til toget i Odense. Det var lidt hårdt at sige fravel, men vi nåede det til kl. 06.47, hvor toget gik. Efter to timer stoppede vi i Kastrup, hvor der var travlhed. Det tog godt to timer at få billetterne udskrevet og bagagen tjekket ind. Så det blev et hurtigt farvel til Asbjørn, hej hej og hav det dejligt, hvorefter jeg skyndte mig igennem systemet og steg på flyet til London kl. 10.30. En flyvetur på omkring to timer, ved siden af to utrolig tavse englændere. Da jeg landede i Heathrow havde jeg en lille time til at nå det næste fly, hvilket lige akurat passede. Pyha! Når man opdager at man skal med en metro for at komme til den rigtige ende af terminalen, bliver man ellers lidt svedt kan jeg lov for. :) Men jeg steg på et to etager stort fly i London omkring kl. 12.25, og sigtede mod Vancouver. Jeg kom til at sidde imellem to unge piger, fra henholdsvis Tysklnad og Canada. De var utrolig søde og spændende at snakke med! Vi fløj i en buge, hvilket resulterede i at vi fløj hen over Grønland. Det var mavepustende smuk at kigge ud af vinduet både der, men også da vi fløj hen over BC! Efter ni timer i opret siddende position, landede vi i Vancouver. Jeg måtte hente min bagage og derefter igennem integrations kontoret, før jeg kunne gå ud i velkomsthallen og hilse på Ulla, der var så sød at hente mig. Vi kørt hjem til hende for lige at hilse på hendes ene datter Dellia og hendes barnebarn otte årig Isabella. Vi snakkede i et par timer, hvor Dellia fortalte om hendes kontakter i Whistler. Der må jeg hen!!! Tre dejlige mennesker! Dellia kørt mig til mit hostel, der ligger blot 10 minutter fra Ulla's lejlighed. Jeg tjekkede ind omkring kl. 18, hvor jeg fik en nøgle til et lille værelse med 3 køjesenge. Vi bor som sangt fem mennekser på værelset. Hele hostelet vrimler med alle mulige nationaliteter og typer, der alle er vilde med at snakke og fortælle og deres tur! Nå, jeg gik et lille smut ned i byen (eller jeg bor lige midt i den) og fik mig en velfortjent kop kaffe (den første i løbet af 24 timer. Whaaaat?!) og en sandwich. Selvom det var aften, var det lyst og lummert. Vancouver downtow er stort stort stort! Man fornemmer hurtigt hvor de pæne gader er i forhold til de ikke så pæne. I Vancouver downtown ser man både højhuse, offentlig hygge, gade sanger, hjemløse og i baggrund de enorme bjertoppe. :) Efter at have nydt byen en times tid og en hurtig jeg-er-ankommet-i-ét-stykke samtale med mor og far, kunne jeg tage mig et langt og varmt bad. Bruge et par timer på computeren og så ellers dumpe i seng. Efter at have været på farten i omkring 24 timer, faldte jeg, som man siger, forholdsvis hurtigt i søvn. Så hurtigt at jeg vendte mine natbukser forkert. ;)

Til morges mødte jeg igen igen snaksalige mennesker og dejlig morgenmad. Planen er at få styr på et nyt simkort og hele denne enorme by. For.. Hvor svært kan det være? ;) Jeg har det godt og kan ikke vente til at komme ud i byen igen! ;)

01.20.2012, 11:04, Vancouver, Canada