Thanksgiving, hvad er det nu lige det? Nå ja, det bedste!

Jep, det er blevet mandag. Jeg har nu været i Canada over en uge. Og jeg skulle ellers hilse og sige at det går stærkt herover. Klokken er 18:27 og jeg sidder i en stor fællesstue i Whistler. Væggene er belagt med træ, stor pejs, brune læddersofaer og dæmpet lys. Da Whistler er i højderne, sidder jeg nu med den smukkeste udsigt over bjerge belagt med tusindevis af grandtræer. Jeg kan også se en gletcher og skilifterne. Her er ingen sne nu, men hostel faderen mener at "denne gode sommer, kun kan resultere i en god vinter." Yes mand! Jeg smutter ned i byen i morgen og begynder min jagt på job og et sinnummer. Ja så tænker i nok, hvad er et sinnummer... Ligesom jeg gjorde. Men man skal åbenbart have sådan et for overhovedet, at få lov til at arbejde i Canada. Men det fortalte den s**** svensker jo ikke mig. Skidt pyt. ;) Jeg ankom omkring kl. 15 sammen med Halina, Phillipp og Aaron. To gutter Halina og jeg mødte på Samesun, der alligevel skulle samme vej. Vi bor nu i et billigt firemands værelse. Sagen er at det værelse vi havde booket, ikke var ledigt. Så Hostel faderen måtte upgradere os til et privatroom. Jeg ved ikke lige hvad forskellen er, men det pleje,r at være positivt når man bliver upgraderet. :) På Fireside Lounge skal man tage skoen af i gangen og nyde sig selv. Herligt sted!
Nå hvad er der sket siden sidst..? Jo selvfølgelig, Thanksgiving. I dag, mandag, er det Thanksgiving, men mange spiser Thanksgiving dinner søndag aften. Det gjode vi også. For at alle her er helt med træder Annis free guideservice lige til. Man holder her i Amerika Thanksgiving, for at fejre at høsten er i hus. Heraf kommer alt manden. Tilmed holder man Thanksgiving sammen med dem man har kærest for at takke dem for alt og man takker gud, med en bordbøn. Ulla og jeg blev hentet at Delia og Isabella. En lille halv time fra dowtown holdt vi ind ved et chamerende lille hus. Her tog værtinden Beverly imod os, men et stort smil og et enormt overskud af positiv energi. Sikke en kvinde. Jeg blev skubbet ud i haven, hvor hele familien ventede, hey hey hey. Vi var omkring 16 personer i en stue, der højst kunne rumme 3. Vi dækkede op, satte os til bords. For at skab det helt rigtige billede for jer, så sad jeg i en lænestol. Beverly bar alt maden ind, på noget der ligner et kvarter, det ene mere mystisk af udseene end det andet. I Danmark er vi van til at sende alt rundt, det gør man ikke i Canada. Her rejser alle sig bare op og kalder på det de mangler.. I kor. Så hele stuen var kaos i en ti-tolv minutter indtil alle havde fået fyldt (!) deres tallerkner med kalkun, flødekartofler, sovs, brocoli salat (lignende), bønnesalat, rosenkålsalat, stoffing af den ene og den anden slags, rødkålsalat og sidst men ikke mindst tranebærsovsen. Åh min gud. Ja, det så måske lidt pusseløjerligt ud, men er i vimmersvej det smagt godt. Da vi alle havde lagt bestikket 14:20, diskuterede vi hvor smart det var at tage cowboybukser på og så spiste vi da lige en fødselsdagslagkage også. Ulla's storesøster har fødselsdag i morgen. :)
Jeg har aldrig i hele mit liv følt mig så velkommen blandt 16 fremmede personer. De krammede og kyssede mig og bød mig velkommen i deres familie. De fortalte om deres liv, hvor de bor og hvad de laver. Så åbne og oprigtige mennesker har jeg aldrig mødt før. De glædede sig alle til at se mig igen, om ikke før, så til jul. Hvis jeg kan og de stadig vil, ville en juleaften i deres nærvær være lykken.
Min første Thanksgiving, men nogle menneske jeg aldrig kan glemme, for deres venlighed!
Vi pakkede vores ting sammen igen og kørte hjem. Wow, jeg var rørt..
Da jeg kom hjem til hostellet i downtown igen, havde jeg en dyb samtale med den tysk/svenske pige Charlotta. Skøn pige. Senere stødte en tysk/svensk fyr til, Svenn. Da Charlotta gik genoptog jeg min pool lektioner. Fredag aften faldt jeg nemlig i snak med Crocodile Dundee fra Australien og hans engelske roomie Andy. Jeg havde godt set at Dundee var noget af en haj (ha ha ha) til pool, så jeg spurgte hvordan og hvorledes og bla bla bla. Så han har givet mig et par lektioner i at spille pool mere korrekt. Så gutter, pas på! ;) Men hvorfor kalder jeg ham Dundee. Jo, han var præcis sådan. En rigtig Australier med mærkelige smykker, og et roligt ansigt. Han tog alt ting heeelt stille og roligt. Og så var han pisse charmerende. Uha da da da. :)
Jeg har også bruget et par timer i et kæmpe stort Aqarium nær ved Stanly park. Flot sted, der var værd at besøge. Hold da op, sikke en uge det har været. Jeg kan ikke forestille mig at det kan blive ved på den her måde, for der sker bare så meget.

08.10.2012, 19:27, Whistler, Canada