Mit Canadiske eventyr: Harry Potter siger du?

Jamen altså. Sikke en dag! :)
I torsdags var jeg til first season orientation for Whistlerblackcomb. Rigtig, som i meget amerikansk! Jeg talte sæderne groft (ja man er vel fars pige) og vi var ca. 500 personer til dette møde, ud af 4000 ansatte. To vældig skæge mænd underholdte os i fire meget stive timer. Flere af de øverste chefer var inde og fortælle "mig" hvor "speciel" jeg var og hvor "meget de havde brug" for mig. Amen, nu må jeg be. De afspillede en masse små klip, i ved, de ameriskaske af slags med musik i baggrunden og idylleriske billeder, vilde fakta og utrolige (!) tal. Sagde vi ansatte, noget klogt, kastede de en chokoladebar op til os (og nu tænker i sikkert, at jeg fik så mange chokoladebar at jeg kunne sælge af dem. Ja ja. Men jeg holdet mig tilbage. De andre skal jo også have en change. ;) ) Det var ret så kedeligt og alligevel fedt at prøve. Os der arbejder for Whistlerblackcomb har en heeel masse fordele, fx får vi Heli service for halv pris. Hvis nogle ikke ved havde det betyder, så kommer her en forklaring: Nej det er ikke helikopter service, som i hvis jeg kommer til skade og behøver hjælp meget hurtigt. Har nogle af jer set nogle af de her skifilm, hvor folk bliver fløjet op i bjergene, langt væk fra de realle pister, sat af og så tager man den off pist ned? Jep det er det. Utrolig nok sagde mor nej (!!).. Også selvom det var med 50%. Typisk. ;)
Mødet var fint og vi fik da løn for det.
Lørdag dragede jeg så til en Food safe kursus. Tre timer i selvskab med kollegaer. Det var dog kun front personalet, ingen kokke. Alligevel skulle vi lære at snitte en gulerod med en kokkekniv. Så tænker i nok, Hvad?! Det gjorde vi også. Men hvad søren.. Vi fik kursuset gratis og ingen kunne dumpe det. :) På vejen hjem mødte jeg, den nok gladeste buschauffør i verden. Sikke en mand! Jeg ville ønske at alle buschauffør i DK skulle på humørkursus i Canada, for der er godt nok lang vej! :)

I går, søndag, faldt den første rigtige sne. Alle i huset løb jublende rundt. Det var så fedt! På med hue, de varme smækbukser og ude i sneen og sule de andre. ;)

I morges lavede Emma pandekager til os. Sådan nogel små amerikanske skrupperter. Efterfulgt af en tør skive rugbrød. Hov har jeg fortalt at jeg har fundet rugbrød? Nå, men jo det har jeg. I ved den der friskbagte slags, lige fra bageren. Øhh, nej. Tørt, varkumpakket og ja tørt. Men hvad betyder det, når man har en toaster? ;) Jeg nåede lige at snakke med Asbjørn inden vi skulle ud af døren igen. Hold da op hvor jeg savner ham.. Ind til byen det gik, for at kigge efter en jakke af den vame, vandtætte og billige slags. Ikke nem at finde. Jeg var lige ved at give op. Der stod jeg. Det var koldt og vådt, klokken var vel 15.07. Jeg havde ingen steder at gå hen. Den fandtes bare ikke... Min jakke. Jeg sukkede dybt og vendt snuden ind i Whistlers aller sidste butik. Jeg gik bedrøvet rundt med næsen i gulvet som en hund uden ejer, som en mus uden ost og som Anni uden Brit.. Og pludselig. Der var den! Den her smukke jakke i grålige og blålige toner. Den skreg efter mig! Jeg prøvede den på, perfekt! Hele rummet stod stille, alle kiggede på mig. Min mave snoede sig sammen: Prisen? Jeg kunne mærke mit hjerte slå kraftigere og kraftigere.. Jeg tog prismærket i min højre hånd, bed tænderne sammen. Kiggede op, bad og slog så blikket ned. What?! 135 CAD. Det kan ikke være rigtigt. Så unik en jakke, den perfekte jakke og så, så billig! Jeg var i chok, "Visa?" "Yes, pleas." Købt og betalt. Jeg skal sove med den på i nat! :)
Jeg ville bestille en tid hos en frisør, Loft salon skulle være noget af det billigest, så der gik jeg op sammen med Jo. Jeg spurgte den her forvirrede unge pige om jeg kunne bestille en tid. Det vidste hun så ikke helt om hun vidste om hun kan gøre.. Det troede hun måske ikke helt var muligt, at hun kunne. Hun spurgte så den her modne herre, om jeg kunne bestille en tid. Han havde sørme lige 30 min inden den næste kunde, så det kunne han da lige klare med det samme. Herlig mand og så havde han og hans kone (ja kone!) boet i København i nogle år. Så han kunne da sige ja og nej på dansk. Det viste sige efter fem minutter, at han har undervist i hele verden i klipninger og har klippet et utal af kendte mennesker. I næste uge står skuespilleren bag Harry Potter sørme for tur. Jeg måtte erkende at jeg følte mig lidt speciel der. Jeg sagde, at han måtte sige til hvis han havde bruge for en hårmodel. Han skulle bruge en på fredag, når han skulle i TV. Det ærgede ham meget at det skulle være en langhået! Sjovt! Selvom han var super dygtig og kendisklipper (?), så var han, som alle andre mennekser her i Whistler, helt nede på jorden og utrolig dejlig at snakke med. Jeg har nu verdens fedeste frisure, hvis i spørger ham. ;) Ej den er super fed, og så fik jeg den 20 dollas billigere. Fedt jo. Hjem til jordhulen og spise dejlige pandekager igen og lun nybagt chokoladekage. Ja, man bliver vel aldrig træt af pandekager, gør man vel? ;)

14.11.2012, 14:12, Whistler