Faldende sne, faldende bacon. Same same!

Åhhh, så mange... Så så mange oplevelser, jeg kan ikke... Arg, jeg kan ikke huske dem!! Men jeg vil nu alligevel give det et try. :)
Sidste gang jeg skreve var tirsdag den 23. oktober, dagen før min fødselsdag. Onsdag fomiddag brugt jeg på Strabucks i Creekside, lidt hygge-fødselsdags-skype med mor og far. De overleverede en dejlig varm fødselsdagshilsen fra mormor. Tak mormor! :) Jeg var også så heldig at kunne låne min lillesøster fem minutter. Jo jo, jeg kan godt huske hvor ophængt man er når man går på efterskole. Så jeg følte mig faktisk heldig. ;) Savner dig Britter. Alt dette, en samtale med Asbjørn og gennemlæsning af alle de skønne fødselsdags hilsen på facebook og emails, tog omkring fem timer. Jeg fik drukket noget kaffe kan jeg love for. ;) Det giver et helt sug i maven at der er så mange der tænker på en, selvom man er så langt væk. Endnu engang tusinde tak alle sammen!
Jeg og drengene vendte snuden hjem til hulen hvor Jo lå med tømmermænd. Klokken nærmede sig 5 og vi havde inviterede en ti stykker.. Eller femten. Næ var det.. Der var faktisk ingen der vidste hvor mange der ville dukke op til vores kompinerede fødselsdag fest og house warming om aftenen. Any ways, jeg sprag ned i bad (ja, det var jo min fødselsdag, tid til det årlige bad.) Jeg havde sæbet mit lange prinsessehår ind, da jeg kunne høre alle de andre råbe noget. Hvad det vidste jeg ikke. Lyset gik ud "Guys it is not funny!" Men ingen tændte det igen. Jeg fik sæbe ud af de lange blonde lokker, tøj på og ude i gangen hilste jeg på den første ud af fire brandmænd. Hvad f***** sker der lige her. Fra loftet dryppede det og gulvet i vores lille gang flød med vand, Rory og Olivers værelse med. Alt dette vand bunder i et stoppet toilet på førstesalen, dvs at stuen også flød med vand. Vi fik sendt brandmændene ud og startede rengøringen. Jeg påbegyndte en smskæde om at festen var aflyst, lige til de andre stoppede mig. For et oversvømmet hus skulle da ikke stoppe os i at have en fest to timer senere. Vi fik gjort rent, lavet lidt mad og så kom alle gæsterne ellers. Da jeg havde talt til 30 kunne jeg ikke tælle til mere, hvorfor mon. Jeg havde en fantastisk aften. Alle sang fødselsdags op til flere gange. Jeg bundede et glas hvad-er-det-dog-for-noget-pusse-løjerligt-noget. Det viste sig, da jeg havde bundet det, at alle havde spædet til med deres drik i mit store glas. Tak tak gutter. Fy da! Pludselig slukkede musikken og ind kom den flotteste og største islagkage jeg nogle sinde har set "Happy birthday Anni". Hvem har så lige de bedste husgutter? Kagen kom på bordet med 5 gafler i. Der gik vist ikke ret meget mere end ti minutter, så var den islagkage forhistorie. Men jeg kan fortælle jer alle sammen, det var den bedste islagkage jeg nogle side har set! Tak tak taaak! Lidt senere kom Denise, en tysk sød pige og hendes veninde. De havde bagt en brownie til mig. Det var opbevaret på et hvid plastallerken med tilsvarende som låg. Denise havde herpå skrevet "Tillykke med fødselsdagen Anni". Det sjov var at alle hjørnerne var væk. Grunden var at alle på busstoppestedet havde lige smagt lidt på den. Den var virkelig også god!! :) Tak søde piger! Jeg fik en masse søde kort fra alle mulige og en canadisk samfundshjælper af Halina. Det var en af de fødselsdag jeg aldrig aldrig glemmer! Dejlig fødselsdag.
Siden da har jeg været på den her desperate  jobjagt. Og når jeg siger desperate, mener jeg at når man lægger sit cv i en sexshop, så er det desperat! :) Men men men, en morgen for en lille uge siden blev jeg ringet op af, ja hvem ve, fra, ja hvem ved også det. Jeg kunne knap nok forstå hende, men ordene jobsamtale og cafe fik jeg da. Mig med bussen i en hvis fart, ind til byen og ned til den her lille cafe ved navn Lift Cafer (navnet fordi den ligger lige ved siden af en af gondolerne). Den unge manager, som jeg havde afleveret mit cv til, hentede den anden manager, en ældre meget travl og lige-ud-af-posen dame. De ville simpelthen ansætte mig på stedet, med den begrundelse at mit cv var fantastisk og min udstråling ligeså. Wauw, smirret? Ja det tror jeg nok. De ville dog ikke ansætte mig endnu, før jeg havde været til job fairen i bjergene. Hvorfor, jo fordi den ældre manager mente at bjergene hundrede procent sikkert ville hyre mig. Wauw, endnu mere smirret. De lovede mig jobbet, hvis jeg ikke fik det i bjergene. Så jeg drog mandag morgen kl. 7.30 til Upper Village med drengene for at være først i kø til job fairen 2012, for de tre resturanter i bjergene. Jeg vil lige smide en lille forklaring her: når man får job i bjergene, altså arbejder for WhistlerBlackcomb, får man det berygtede skipass udleveret gratis. Et skipass står, her i Whistler, i 10.000 dkr. Så jo, jeg ville da utrolig gerne have det job. Any ways, vi stod i kø som de aller først i 1,5 time, det var koldt og.. .Koldt! Folkene fra resturanterne var dog vildt flinke til at informere os og udleverede chokolade hele morgenen. Det skal siges at den her form for job fair er ret speciel, lidt ligesom X-factor! Da klokken slog 9, stod vi ca. 300 i kø for at komme ind til den første jobsamtale. 300 mennesker for at komme til jobsamtale, mærkeligt! Vi kom ind, satte os i kø igen. Ret hurtigt blev jeg vinket op af en af managerne fra en af resturanterne. Ham snakkede jeg med i 1,5 minutter om få praktiske ting, derefter blev mit cv langt i en bunke og jeg fik besked på at sætte mig i sofaen. Ti minutter senere blev mit navn råbt op. Det skal siges at hele det her show var ret spændende, da ingen af os vidste noget som helst om hvordan det forgik, før vi var der. Mit navn, ja nu skal jeg være de! Sikke en flot skjorte du har på. Jo tak. Kom bare med her. Jeg fik en stol foran tre personer, to damer og en glad tyk julemand. Spændende! Jeg begyndte at snakke og tro mig jeg stoppede ikke igen før jeg fik besked på det. Simpelthen fordi jeg var bange for, at de ville spørge mig om noget jeg ikke kunne forstå eller svare på. Lækker samtale, virkelig hyggeligt! "Jamen Anni, vi kigger på det. Du vil modtage en email inden for de næste 24 timer om du har fået jobsamtale nummer to eller ej." Jamen jo tak, og så kaffetid!! Og nej jeg fik ikke nogle email den dag. Heller ikke om natten og heller ikke næste morgen. Det gjorde drengene desværre. Afvist, øv! Jeg fik stadig ikke nogle email, og pludselig! Ja pludselig ringede min telefon. "Can i speak with Anni please?" Ja det er mig for søren. Jamen dog det var WhistlerBlackcomb der bare lige ville sige, at de gerne ville se mig til en anden jobsamtale. FEDT!! Torsdag morgen kl. 9.20 sad jeg foran en sød sød canadisk pige. Jeg forstod desværre ikke en hat af hvad hun spurgte mig om. Jeg har aldrig i mit liv ført så dårlig en samtale (end ikke min engelskeksamen!?) Jeg takkede mange gang for hendes tid og tog hjem med en herre dårlig mavenfornemmelse mand! Samme aften, efter en dejligt måltid med familien, åbnede jeg min email, der var den: Tillykke med jobtilbuddet fra WhistlerBlackcomb som tjener! Whaaaaat!? Jeg fik det venner, jeg fik det!! Fantastisk. Nu skal jeg bare chekkes ind, det kræver desværre bare en ren straffeattest, så jeg bliver nok ikke godkendt alligevel. ;) Jeg har hørt at vi var omkring 1000 der søgt den dag og de skulle bruge et sted imellem 75 og 90 personer. Jeg er nu den mest lykkelige lille danske pige i Canada.
Tirsdag aften holdte vi halloween. Halloween er en stor ting her i Canada og blev i år afholdt i onsdags. Alle steder, alle butikker og hoteller har pyntet op. Selv de fineste hoteller (for der bruger jeg rigtig meget tid nemerlig) har spindelvæv og græskar over det hele. Onsdag var butikspersonalet klædt ud og alle render rundt og deler slik ud. Men vi holdt halloween både tirsdag og onsdag i vores hus. Vi er officelt blevet partyhuset her i Whistler. Vi drak nogle øller, klædte os ud og tog til Full moon party i Function. En fest hvor de krævede 10 CAD for at komme ind i en lade og høre noget simmi dårligt musik. Men det skulle da ikke stoppe os i at have en skæg aften. Fuld gas, fede udklædninger og en sørens masse ansigtsmaling. Sjov detalje: Denise kunne, da vi skulle hjem, ikke finde sin jakke. Vi havde ledt en halv timer, da hun besluttede sig for, at der ikke var noget at gøre. Hun havde desværre bare alle hendes egendele i den jakke, pas, kort, telefon ect. Da vi gik ud af døren stoppede hun pludselig op. Hov der stod sørme en eller anden gut med en lyserrød/lilla jakke på. Hvor dum er man, hvis man som påstående dreng, påklæder sig en lyserød/lilla jakke?! Ja jeg spørger bare. Denise fik den tilbage og vi kunne drage hjem.
I fredags tog hele Fireside famillien og alle mulig andre i skøjtehallen. Fire CAD for at leje skøjter og have en masse sjov i to timer. Det var så fedt. Især fordi alle nybegynderne fik en rulator ligende ting i hænderne. Hvad der kunne virke lidt deprimerende er, at alle canadier kan skøjte før de kan gå. Så vores canadiske venner var vilde, som i ret gode! Ikke for at prale men.. Jeg faldt ikke en eneste gang og jeg holdte heller ikke fast i kanten! Sikke en skøjte prinsesse jeg bliver når Whistler eventyret slutter.
For søren, for to dagen siden fik jeg den fedeste nyhed: Tove Carlsen kommer og besøger mig 9.-23. feb. Feeeeedt! Jeg kan slet slet ikke vente med at vise hende det her land, de her mennesker og min søde lille familie!
I går blev Rory 19 år, endnu en fest, så det eneste vi venter på nu er sneen! Og at prisen på bacon falder! ;)

04.11.2012, 21.55, Whistler